Greens Boghandel
Kallocain / Klassikere i skyggen / Greens bogklub
Sted: Greens Kaffebar, Sorgenfri Torv 20, 2830 Virum
Tid: mandag 26. oktober 2026, kl. 18.30-19.30
Lidt om bogen
I Verdensstaten kan selv dine tanker bruges imod dig. Et nyopfundet sandhedsserum, kallocain, giver staten adgang til borgernes inderste hemmeligheder – men afslører samtidig noget, den ikke kan kontrollere. Karin Boyes dystopiske klassiker fra 1940 er en skarp og urovækkende roman om overvågning, frihed, kærlighed og længslen efter en anden verden.
Lidt om forfatteren
Karin Boye (1900–1941) var svensk digter, forfatter og en markant stemme i den nordiske modernisme. Hun skrev om menneskets indre liv, frihed og de kræfter, der former os. Kallocain, hendes sidste roman, blev skrevet i skyggen af 1930’ernes totalitære regimer og står i dag som hendes internationalt mest kendte værk.
Klassikere i skyggen
I år går bogklubben på opdagelse blandt klassikere skrevet af kvinder fra hele verden – bøger, der alt for ofte er gledet ud af boghandlernes hylder og bibliotekernes udstillinger. Vi finder dem frem fra skyggen, kaster nyt lys over dem – og går i dybden med stemmer, der fortjener at blive læst igen.
Med Nina Poulsen
Greens bogklub ledes af Nina Poulsen – antropolog, skribent og underviser med stor erfaring inden for litteratur og kreativ skrivning. Hun står bag MAMO – Museet for Andre Menneskers Overskud – og afholder regelmæssigt skriveworkshops, hvor litteratur, kreativitet og samtale mødes.
Betingelser
Der er ingen binding – du vælger selv, hvilke sessioner du vil deltage i.
For at deltage køber du enten en billet til den enkelte session eller den pågældende bog fra programmet hos Greens Boghandel.
Der er kun 20 pladser pr. session.
Ordrebekræftelsen fungerer som billet – vis den ved indgangen.
Har du købt bogen hos Greens, kan du i stedet vise bogen med Greens-bogmærket.
Billetter refunderes ikke ved afbud.